Foråret så sagte kommer er ud over at være titlen på digterpræsten Kaj Munks erindringsbog fra 1944 også en nok ret dækkende beskrivelse af vårens ankomst i år; i hvert fald så længe man kun ser på tillægsordets betydning på en hastighedsskala og ikke på en lydkurve.

Især fuglene har jo igen sørget for, at våren – uanset hvor tøvende den end måtte have forekommet – ikke er gået stille af: gæs, kragefugle, traner, drosler, finker, spurve, gærdesmutter, de dejlige sangere og ikke mindst fasankokkene har alle i stigende grad givet deres lydlige besyv med.