Kultur

Portræt. Bryderen Turpal Bisultanov er født i Tjetjenien og nåede at få dansk pas før OL, men det var et russisk afbud, der fik ham med til legene i Paris.

Den blide kæmpe

PARIS – Det siges, at brydning er blandt verdens ældste sportsgrene. Mennesket har vel altid villet slås, og grækerne iscenesatte det, da de kæmpede nøgne mod hinanden uden så strenge regler under antikkens olympiske lege. En mere formaliseret brydning var også blandt de første discipliner under det første moderne OL i 1896.

I dag er en brydekamp seks minutters statisk moslen rundt, og groft sagt handler det om at få den anden ned at ligge. Til dette OL er Danmarks bidrag til disciplinen Turpal Bisultanov. I 2022 blev han europæisk mester og vandt samme år sølv ved VM. Men ved kvalifikationsstævnerne i foråret lykkedes det ham ikke at sikre sig en plads til OL. Alligevel stillede han denne uge på brydemadrassen ved Champ-de-Mars i Paris og var et af de danske håb for medaljer, som de danske atleter ellers ikke har hevet mange hjem af i år.

Andre læser også

  • Kultur
    Abonnement
    En atletisk krop

    Kropsdiversitet. De Olympiske Lege er en opvisning i specialiserede kroppe, og intet sted er det tydeligere end i atletik. Det er en pudsig, paradoksal mangfoldighed.

  • Kultur
    Abonnement
    Som en torpedo

    Gulddreng. I årtier har USA domineret international svømning. Men ved OL i Paris er det store svømmefænomen franskmanden Léon Marchand, og også inden for andre sportsgrene vinder nye lande frem. Er USA ved at miste sin olympiske suverænitet?

  • Kultur
    Abonnement
    Bagsiden af medaljen

    Prestigebyggeri. Op til OL i Paris har hundreder af papirløse migrantarbejdere bygget atleternes olympiske landsby og stadioner uden at få den opholdstilladelse, de mener at være berettiget til. Weekendavisen har mødt en af dem.