De bedste podcast til sommeren

Røgrelikvie

Bernsteins cigaretetui. r8Dio

Det er ikke just oplagt, at den mest uudholdelige cliffhanger, der er i år er blevet sendt i en dansk podcast, handler om, hvem den oprindelige ejermand af en gammel, defekt Zippo-lighter er. 

Men det er altså tilfældet i sidste afsnit af r8Dios Bernsteins cigaretetui, der, som titlen indikerer, ikke har meget med en lighter at gøre. For den handler om Leonard Bernstein, og hvorvidt et andet klenodie – et cigaretetui, der ad snørklede veje er endt i Frederik Cilius’ inderlomme – engang har tilhørt den verdensberømte dirigent, komponist og storryger.

I Frederik Cilius' talestrømme, som kun Mikael Bertelsens nærmest neurotiske trang til at opstille dogmer for strukturen af hver episode kan afbryde, udfolder Bernsteins flamboyante livshistorie sig for os, mens de sammen forsøger at researche fortællingen om etuiet ihjel. Det gør de over 11 afsnit ved hjælp af kyndige eksperter, der også ender besat af det lille hylster i sterlingsølv, og paradoksalt nok bliver man selv draget ind af det befriende langsomme tempo i fremgangen.

Og ja, så kan man sikkert udlede noget om artefakters historiske værdi af det hele, men man kan også bare nyde at høre Cilius fortælle så passioneret og underholdende, at det måler sig med selv Bernsteins smittende formidlingsevner.

– Simon Ejbye Schmidt

Menneskedyr

Animal. The New York Times

Hvad kan vi lære af at kigge et andet dyr i øjnene? Dette spørgsmål er udgangspunktet – vil man være fræk, kunne man også sige figenbladet – for podcastserien Animal, hvori vi gennem seks afsnit følger journalist og dyreelsker Sam Anderson på en slags idiosynkratisk pilgrimsfærd, der indledes med en hamsters flugt ned under gulvbrædderne hjemme i Oregon, USA, og undervejs tager os til både Japan, Mexico og Island.

Animal er ikke en podcast om dyr. Det er en podcast om menneskers forhold til dyr. Og man skal især høre den for de mennesker, Sam Anderson møder undervejs, og hvis historier han heldigvis tager sig tid til at udfolde: teenagerne Trausti og Arnar, der redder søpapegøjeunger, når de ikke spiller dødsmetal. Chaufføren Daisuke og hans elskede chihuahua, der må så grueligt meget igennem. Og en hel kongres af ilderelskere i Ohio.

Jeg var cirka tre minutter inde i første afsnit, da jeg for første, men absolut ikke sidste gang måtte sige for mig selv: Hold kæft, hvor er det underligt. Og det er måske Animals største styrke: dens vilje til at være kompromisløst underlig, fyldt med afstikkere, man aldrig er helt sikker på hvor ender henne, men som – næsten – altid alligevel viser sig at give mening til sidst.

– Mikka Tecza

Pelset mysterium

Fur and Loathing. Brazen

Det er lidt efter midnat, da der opstår panik på et hotel lidt uden for Chicago. På hotellet er en gigantisk fest i gang, men pludselig begynder folk at få vejrtrækningsproblemer. Mennesker i tusindvis strømmer mod udgangene for at komme ud i den friske luft.

Nå ja, og de er allesammen klædt ud som neonfarvede, antropomorfe udgaver af katte, hunde, ræve, ulve, tigre og kaniner … På hotellet afholdes nemlig den største konference i verden for såkaldte furries – folk, der dyrker dyrelignende figurer med menneskelige træk, og hele internettets yndlingsmobbeoffer. Og måske netop derfor var der ikke ret mange, der tog det seriøst, da de i 2014 blev udsat for det, der senere viste sig at være et alvorligt kemisk angreb.

Men hvem stod bag? Og hvorfor ville nogen dog forsøge at spolere det, der lyder som et ret harmløst arrangement? Det har journalist Nicky Woolf (ja, det er hans rigtige navn) sat sig for at undersøge i podcasten Fur and Loathing. I klassisk true crime-stil kommer vi dybt ned i teknikken bag klorinbomber og lytter med på FBI-afhøringsbånd, men det er de pelsede personer, Woolf møder og interviewer til sin research, der er podcastens virkelige trumfkort.

– Cecilie Blomquist Jørgensen

Guantanamo indefra

Serial Season 4: Guantánamo. The New York Times

Var det muligt, havde Anders Agger allerede været der. Og hvilket chok han ville få, for det tophemmelige Guantanamo-fængsel er ikke et sted med rare historier. Ydmygelser, isolation, tæsk og for enkelte regulær tortur, vævet ind i hverdagen på den mest selvfølgelige måde – i årevis. Alt sammen med den forståelige hensigt at knække al-Qaeda i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001.

The New York Times-produktionsselskabet Serial afdækker i ni afsnit, hvad der faktisk foregik inden for Guantanamos hegn. Gennem en række enkelte historier fortæller tidligere indsatte, deres vagter, afhøringsofficerer, oversættere og overordnede, hvordan hævn blandet med paranoia og amerikansk humanistisk selvforståelse synes at retfærdiggøre fastholdelsen af hundredvis af fanger, uden sigtelser og i et juridisk tomrum. 

Serien krydsklipper mellem parterne, mens producerne Sarah Koenig og Dana Chivvis leder os igennem begivenhedernes politiske afsæt og giver et rystende billede af et rådvildt system, som er bedre til at udøve vold end til at udøve retfærdighed.

Serials fjerde sæson kan stadig høres gratis, skynd Dem, inden podcasten lægges bag betalingsmur.

– Birgit Nissen Pedersen 

Elastisk livskrise

Mellem projekter, sæson 1 og 2, Podimo

Har man en dårlig dag, er komiker og skuespiller Lasse Deins velproducerede patchworktæppe af en podcast et godt sted at putte sig. Er det satire? Er det dokumentarisme? Er det ét langt meme? Det er ikke helt til at vide, når Lasse Dein i denne genremæssige mosaik væver sit eget selvironiske fortællespor sammen med eftertænksomme interview, egenproducerede sange og fiktive samtalesekvenser. Tempoet føles som at doomscrolle, tonen lyder som i en vlog; podcasten er fuld af konnotationer til ungdomskulturen på nettet, koder for kendere, og det er alt sammen en kærlig men stækkende kritik over egen generation.

Får jeg det til at lyde som et hurlumhejhus af værste Generation Z-skuffe, er det, som Lasse Dein ville sige det, knaldærgerligt, for det her er ikke blot et satirisk genreeksperiment; det er faktisk alvor. Oprindeligt handlede podcastens første sæson om at være i et limbo i tilværelsen – som nyudklækket freelancer og i livet som sådan – men i den nye sæson er livskrisen blevet mere elastisk, mere verdensvendt, og denne gang er sygdom, morens og Lasse Deins egen, et vigtigt knudepunkt.

Undervejs taler han med sine forældre, bliver venner med musikeren Eee Gee og drikker te med sit eget indre monster, podcastens tilbagevendende gæst. Det er sjovt, det er rørende, og det er rart at tilbringe tid i Lasse Deins hjerne, hvis man trænger til at flygte lidt fra sin egen.

– Marie Louise Vesthardt