Brok og brokkeri kan man møde alle steder i Danmark, også – eller måske især – i haverne, men det er ikke den form for verbal brok, der er emnet her. Det er derimod plantesygdommen brok, nærmere bestemt kålbrok, som forvoldes af slimsvampen eller svampedyret Plasmodiophora brassicae. Som både det danske og latinske navn angiver, rammer den især kål, men derudover kan stort set alle arter i korsblomstfamilien, dyrkede såvel som vilde, blive angrebet. I landbruget anses kålbrok ligefrem for at være den værste sygdom i rapsdyrkningen.

Organismen angriber gennem jorden ved hjælp af såkaldte zoosporer. Disse er forsynet med fimretråde og kan derfor bevæge sig aktivt – i vandmættet jord kan de nærmest svømme i jordvandet. De opsporer en egnet værtsplante ved at følge de sekreter (rodeksudater), som rødderne udskiller, og trænger ind gennem plantens finrødder og derfra videre i et amøbelignende stadium ind i selve rødderne, hvor de medfører dannelse af nogle meget karakteristiske, svulstlignende fortykkelser på både hoved- og siderødderne. Det er disse fra få millimeter til flere centimeter tykke dannelser, der har bibragt sygdommen navnet »brok«. Angrebet svækker rødderne og hæmmer plantens optag af vand og mineraler, og ofte dør de hårdest ramte planter.