Interferens. Noah Baumbach får alle farverne med i sin gavmilde Don DeLillo-filmatisering.
Bølger og stråling
Jack Gladney er leder af Institut for Hitlerstudier på College on the Hill i lillebyen Blacksmith. Han bliver spillet af Adam Driver, der har taget på til lejligheden og tillagt sig en gestik som Steve Coogans. Han bruger initialerne J.A.K. til at stive sig af. »Jeg er den falske person, der følger med navnet,« står der i Jørgen Nielsens oversættelse af Hvid støj (1985).
Vi er på den amerikanske østkyst i efteråret 1983. Eller muligvis inde i midten af landet, hvor typer og troper kommer til kort. Hvert semester begynder med en procession af benzinforslugne stationcars, når de nye elever ankommer. I nutidsoptik er DeLillos roman en forbrugspornografisk parade.
Del: