I takt med at verden synes at gå en lille smule mere af lave for hver uge, der går, er der et ikke ubetydeligt segment af samfundet, hvis liv i stadig stigende grad defineres af rigdom og overflod. Her er der ikke kun tale om de ultrarige, men også om den bedrestillede del af middelkassen. Dem, der eksempelvis har brugt det seneste årti på at dyrke den nordiske madrevolution, flyve verden tynd og tage del i Københavns transformation fra puslingehovedstad til internationalt brand.

I både film og tv-serier mærker man i de her år en slet skjult skam fra dette segment. Måske skyldes det magtesløshed. Problemer som klimaforandringer, ulighed og velfærdsstaternes erosion føles uoverskueligt omfattende, og kulturen fremstår samtidig bovlam over for verdens ubønhørlige udvikling. I stedet for personlige kunstneriske refleksioner over tingenes tilstand spises vi alt for ofte af med overfladiskhed og kulturelt genbrug.