Vi begynder i Paris. Vores hovedperson, Michael Fassbenders navnløse lejemorder, sidder i en forladt lejlighed og overvåger sit næste offer, der bor i lejligheden overfor. Han »studerer sit bytte«, ville man nok sige i en vildmarksdokumentar, og det er på godt og ondt ikke en lige så langt ude sammenligning, som man først skulle tro. Det vender vi tilbage til.

Med The Killer har David Fincher begået en meget David Fincher-agtig film, der, som det ofte gælder hos ham, kun er delvist oplyst og handler om folk, der slår andre folk ihjel. En noir-thriller, hvis konsekvente minimalisme nok er dens styrke, men så sandelig også dens svaghed. Man kunne også sige det sådan her: The Killer ønsker så brændende at punktere lejemordermyter, at den, desværre, ender som en ret flad lejemorderfilm.