Jean-Luc Godards Åndeløs fra 1960 er filmkunstens big bang. Der havde naturligvis været mange nybrud i de 65 års filmhistorie, der var gået forud for franskmandens første spillefilm. En kunstform var blevet født og havde udviklet sig fra stumfilm til tonefilm og udforsket alt mellem studiekreationer og simpel dokumentarisme. Alligevel fik Åndeløs jorden til at skælve.

Godard viste, at man kan og må alt i en film. Man kan opløse enhver fortælleform og blæse på selve filmsprogets grammatik – på alle regler for klipning og kameraføring. Man kan få kameraet helt tæt på virkeligheden og samtidig konstruere sin film, præcis som man har lyst til.