Anmeldelse. En sober dansk debutfilm bevæger sig stille og rigelig stilfuldt.
At bære sit barn
Ufrivillig barnløshed er et vilkår, som fylder alt for de fortvivlede par, der arbejder på at blive forældre. Videnskaben kan (næsten) udvirke mirakler, og et kompleks af etiske spørgsmål bliver jævnligt taget op i debatter, der synes absurde og irrelevante for de berørte kvinder (og deres mænd).
For hvornår er en kvinde for gammel til at blive mor? Og hvorfor? I Danmark ligger grænsen ved 46 år. Det er naturligvis muligt at adoptere, men for flertallet er det afgørende at bære sit biologiske barn. »Ellers kan det hele jo være lige meget,« bliver der sagt flere steder i filmen Ønskebarn.
Del: