Alle muligheder åbne

FRANKFURT – Et EM er en pudsig størrelse. Efter to kampe, to mål scoret, to mål indkasseret og to point – og før tirsdagens sidste gruppekamp mod Serbien – har Danmark fortsat fine muligheder for at gå videre. Akkurat som de tre øvrige nationer i Gruppe C. Det står klart efter endnu et 1-1-resultat, denne gang ikke mod en drilsk underhund, snarere en halvdoven overmagt.

England kunne således godt have vundet kampen på det kompakte, stemningsmættede Waldstadion i Frankfurt, men det samme kunne danskerne, der denne aften indeholdt både saft og kraft. Når der alligevel var forskel, fandtes den i farten. Ikke hele tiden, englænderne har det med at bakke og hvile tungt med bolden. Men i glimt. Danmark er et af de mindst eksplosive mandskaber ved slutrunden, englænderne blandt de mest. Når de orker.

England manager Gareth Southgate stillede ikke overraskende i samme opstilling som mod Serbien, Kasper Hjulmand havde blot skiftet ud på én position: Joakim Mæhle for Alexander Bah på højre wingback. Begge hold lignede dermed sig selv.

Første halvdel af første halvleg tilhørte England, uden at de hvidklædte ligefrem imponerede. Danskerne havde nok at gøre med at parere og lukke huller. Phil Foden snød Pierre-Emile Højbjerg, men hakkede gudskelov sit vilde langskud langt uden om det danske mål. På den anden kant lå Bukayo Saka hele tiden og lurede.

Efter 17 minutter indfandt usikkerheden sig formelt i den danske defensiv. Kasper Schmeichel satte den velspillende Morten Hjulmand under unødigt pres i en sekvens, der tjente som varsel for den fadæse, der fulgte minuttet efter. I en forsvarskæde, hvor Jannik Vestergaard havde byttet plads med Andreas Christensen for at skjule førstnævntes fartbegrænsning, var det ironisk nok et andet sted, danskerne blev overhalet.

I venstresiden faldt Victor Kristiansen desværre i staver og så aldrig, at Kyle Walker, EMs hurtigste spiller, rundede ham højre om og stjal bolden. Den 34-årige Manchester City-back gled selvsikkert afsted og spillede bolden på tværs i det danske felt – og via en uheldig dansk fod – til anfører Harry Kane, der sikkert kunne score sit 64. landskampsmål. Dermed gentog EMs mønster sig: Endnu en scoring i de første 20 minutter. 

Men så skete heldigvis det, som ofte sker med englænderne. De bliver magelige, trækker sig lidt og inviterer modstanderne tilbage i kampen. En besynderlig five o'clock-generøsitet, som danskerne kvitterede for ved at smide de indledende hæmninger. Morten Hjulmands hammer af et langskudsmål fra 31 meter, flad som den vidunderligste strike, mellem venner og fjender, var ikke ufortjent. Englænderne lå atter, som de havde redt.

Utilfredsheden begyndte at sive blandt de overtallige engelske fans, og ude på bænken må Kasper Hjulmand have fornemmet, at de rød-hvide havde fat i noget, da Declan Rice, Englands cementrå centermidt, sad og baskede i jorden med begge arme som en femårig i sandkassen efter ikke at have fået sit frispark.

Efter pausen, der bekom englænderne bedst, nærmede Foden og Saka sig med hver sin upræcise afslutning, før Kasper Hjulmand nærmest lidt chokerende tog affære med tre indskiftninger mellem det 57. og 67. minut. De friske ben gjorde godt, mens Southgate tog målscorer Kane ud.

Englænderne forsøgte sig igen og igen med dybe stikninger, men danskerne efterlod ikke meget rum mellem forsvarslinjen og en tydeligt tændt Kasper Schmeichel. På pressepladserne lod farmands støtte intet tilbage at ønske. Den danske indsats var langt mere dedikeret end mod slovenerne. 6 af de 11 startende (og halvdelen af truppen) er på kontrakt i engelsk klubber. Nogen ville vist bevise noget.

Danmark sluttede bedst af. På midtbanen vandt Højbjerg og Morten Hjulmand klart kampen mod Premier League-folket Rice og Trent Alexander-Arnold. Bellingham var usynlig det meste af kampen. Det blev endda til et par gode danske chancer, men begge hold virkede alt andet lige mere tilfredse med status quo end radikalt optagede af at vinde kampen, den 28. i historien mellem de to nationer.

Det forstår man godt. Englænderne skal nu blot vinde over Slovenien, der stadig aldrig har vundet en slutrundekamp, for at slutte øverst i gruppen, mens Danmark med en sejr over serberne formentlig vil snuppe andenpladsen og dermed booke et inciterende ottendedelsfinalemøde med Tyskland i Dortmund.

Men om fire døgn i München skal det så også være. Endnu et uafgjort resultat vil måske være tilstrækkeligt til gruppens tredjeplads, men kan vise sig ikke at være nok til at slutte blandt turneringens fire bedste treere. Så please, ikke flere delinger i porten.