Addio

Det er et fejlskøn fra Det Kongelige Teaters bestyrelse med Bertel Haarder som formand at skille sig af med den velmeriterede operachef John Fulljames. Han har dog lige præsenteret sæsonen 2022-2023, og man spejder straks efter, om nogle af indeværende sæsons fuldtræffere er fulgt med. Det er de ikke. Vi havde håbet på atter at opleve Wagners Valkyrien, der rimeligvis fra Fulljames’ side i hans regi var tænkt som starten på en ny Ring, med Rhinguldet, Siegfried og Ragnarok i rap. Ej heller Fulljames’ anden iscenesættelse, Mozarts Don Juan, eller Verdis Maskeballet i Karolina Sofulaks regi er bibeholdt. Genoptaget bliver derimod Barrie Koskys sammenbidt trappefikserede servering af Bizets Carmen, David Radoks elskværdigt ordinære version af Verdis La Traviata, Jetske Mijnssens helt ekstraordinære version af Monteverdis Orfeo og Tim Alberys skuffende venstrehåndsarbejde med Mozarts Così fan tutte.

Vi øjner heldigvis sensationelle satsninger. Stefan Herheim lægger ud 11. september med Rossinis Askepot. Den norsk-tyske instruktør er nok stadig den mest efterspurgte i operaverdenen, og er han i samme humør, som han var med Händels Xerxes på Komische Oper i Berlin, bliver det svært at gå lige hjem bagefter. En stejlt stigende stjerne på instruktørhimlen er italieneren Damiano Michieletto, allerede oplevet hos os med Puccinis tre enaktere Kappen, Søster Angelica og Gianni Schicchi. Det er Janáceks gruopvækkende tragedie Katja Kabanova, som Michieletto nu er betroet. Premiere 18. september. Et lægende åndehul kommer 28. oktober, hvor Søren Sætter-Lassen sammen med Trio con Brio celebrerer Exupérys børnefabel Den lille prins. Så går det ellers løs 29. oktober med Poul Ruders’ eminent dystopiske The Handmaid’s Tale i John Fulljames’ iscenesættelse. Op til jul må der kunne jubles over Leonard Bernsteins West Side Story, premiere 28. november, iscenesat af Thomas Bendixen.