Kommentar. Monark er man ikke ved sin egen vilje. Man er født til at blive det. Og embedet afsluttes med døden.
Abdikationsmonarkiet
Der er ikke nogen kraftigere måde at sone sine synder på end at blive munk, hedder det hos historieskriveren Saxo om kong Erik Lam. Synder havde kong Erik mange af, hvis man skal tro Saxo. Det var synder, som vist mere udsprang af svaghed end af ond vilje.
Men enhver, der kender mennesket, ved jo også, at den slags gerne er de værste. Kong Eriks krigstog mod venderne var mere kilde til latter end til skræk, og den udygtige konge var altid klar på at lade sin hær opløse og hjemsende, hvis man mødte det mindste pres.
Del: