Zebraerne først

Det er et af planetens helt store naturfænomer: Hvert år vandrer horder af zebraer, gnuer og antiloper mere end 800 kilometer nordpå gennem det vældige Serengeti i Tanzania og Kenya i jagten på frisk græs. Den episke rejse virker nærmest koreograferet.

I april tager godt 200.000 zebraer de første skridt og leder den enorme slange af hovdyr gennem landskabet med cirka 1,3 millioner gnuer lige i hælene. En måned senere sætter omkring 400.000 Thomson-gazeller efter.

Den storstilede migration er velbeskrevet, men hvorfor er det zebraerne, der går først, og gazellerne, der danner bagtrop? Det har forskere nu undersøgt med hidtil uset nøjagtighed.

Med kamerafælder, gps-halsbånd og satellitovervågning har biologer med amerikanske Wake Forest University i spidsen studeret den lange vandring i otte år; den længste undersøgelse af fænomenet til dato. De finder, at det mere end noget andet er indbyrdes konkurrence, der dikterer dyrenes rækkefølge i den store migration.

Således viser studiet, at zebraer og gnuer kæmper om det bedste og mest næringsholdige græs. Her er zebraen i højere grad en grovæder, der vælger kvantitet frem for kvalitet, mens gnuen med sit smallere mundparti har lettere ved at vælge de mest næringsrige dele af græsset ud. Den ulighed har fået zebraerne til at indlede rejsen, så de sikrer sig i hvert fald noget af det mest nærende græs. Hvis gnuerne gik forrest, ville zebraerne næppe få næring nok.

At gazellerne trisser efter de øvrige rejsefæller, skyldes, at der under det plyndrede græstæppe dukker blomstrende planter og småbuske op, som passer perfekt til antilopernes langsommere fordøjelse.

Ifølge biologerne giver studiet vigtig ny viden, som ikke mindst kan bruges i forbindelse med naturgenopretningsprojekter rundtom i verden, hvor store græssere udsættes for at genskabe naturlige kredsløb.

Science, 15. februar