Trussel. Stigende temperaturer og mere ekstremt vejr udfordrer druerne i verdens klassiske vinområder. Kan nye klimastærke hybrider sikre de historiske marker, eller må vi skifte champagnen ud med britiske bobler?

Vinen vandrer

Når nytårsboblerne om lidt skal på bordet, sværger de fleste til traditionelle varianter fra klassiske vinlande som Italien, Spanien og Frankrig. Især den franske champagne er nærmest synonym med nytårsaften. I de senere år har de etablerede distrikter imidlertid fået en ny konkurrent: Storbritannien. Her har både avlere og investorer i stigende grad fået øjnene op for især mousserende vin, der passer nærmest perfekt til de klima- og jordmæssige forhold i de sydlige dele af England og Wales. Fra 2004 til 2017 er det samlede produktionsområde til vinfremstilling vokset med 246 procent – fra 722 hektar til 2500 hektar – viser de seneste tal fra WineGB, den nationale sammenslutning for den engelske og walisiske vinindustri. På størstedelen af markerne vokser druerne Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier – trekløveret, der anvendes i Champagne-distriktet i det nordøstlige Frankrig. De britiske bobler vinder i stigende grad international anerkendelse og har ved flere lejligheder slået de franske forbilleder ved blindsmagninger og internationale vinkonkurrencer. Sidste år plantede det berømte, franske champagnehus Taittinger sine første druer i engelsk jord på marker uden for området Kent sydøst for London. De første flasker forventes klar i 2023.

En del af forklaringen på den boblende udvikling skal findes i de seneste årtiers klimaforandringer og stigende temperaturer.

xklo
(f. 1987) er journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand.public. Kristoffer skriver om forskning og videnskab i Ideer.

Andre læser også