Vild have under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev 'Under lup'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Det bliver tit fremstillet som det rene zen at gå i haven. At man tuller rundt derude og lige napper et vissent blomsterhoved og plukker et hindbær, mens man glemmer alt om tid og sted.

Sådan er det ikke for mig. Selvom min have ikke hører til de største, synes jeg næsten altid, den er leveringsdygtig i hårdt fysisk arbejde og opgaver, der skal udføres med kort varsel. Især i maj. Så skal jorden graves igennem i køkkenhaven, så skal hækken klippes, og så er det pludselig absolut sidste chance, hvis man skal nå at så tallerkensmækkere.

Samtidig er der sjældent sammenhæng mellem min indsats og det endelige udbytte, for selv når jeg virkelig lægger kræfter i, er der ingen garanti for, at resultatet bliver som forventet. Regn, tørke, skadedyr kan sætte alt over styr, og nogle gange kommer der bare ikke nogen gulerødder op, selvom de fik den mest solrige placering i køkkenhaven. Heller ikke succeserne kan man rigtig tage æren for. Nogle planter gror bare som skidt, ligegyldigt hvad man byder dem.

Derfor ser jeg min have som en øvelse i kontroltab. Og i det omfang, der er et element af zen, så består det i at acceptere sin egen ubetydelige rolle uden at forfalde til total laissez faire.

Her kommer tre historier om os menneskers forsøg på at holde vildskaben i haven under kontrol – og videnskabens bud på at løse problemerne.

1. Blitzkrig i haven

Er man en udkørt haveejer, kan man fristes til at gøre en dyd ud af sin manglende indsats: Det kan faktisk være en idealistisk handling at lade græsset gro og spare sig selv for plæneklipningen – især i maj, hvor bier og bestøvere har brug for alle de blomster, de kan finde.

Kampagnen No Mow May – eller »slå ej i maj«, som det er blevet til på dansk – begyndte i 2019 og har fanget mange haveejeres interesse. Også forskere har fulgt med på sidelinjen og forsøgt at dokumentere effekten af det frit voksende græs på antallet af dyr og planter. Det er bare ikke gået så godt, skriver Kristian Hvidtfelt Nielsen i denne klumme om det videnskabelige grundlag bag No Mow May.

Faktisk … meldte 435 haveejere i byen Appleton sig til at teste metoden i et videnskabeligt forsøg. Men studiet blev senere trukket tilbage, fordi der var rod i artsbestemmelsen af de nye bier i haverne.

2. I gartnerhænder gror de amok

Haveejere, der er klar til at lægge lidt mere arbejdsindsats i at gøre matriklen »vild med vilje«, er måske begyndt at gå efter hjemmehørende arter og vilde frø til deres blomsterbede. Når man vælger planter, der lever frit i den danske natur, er det nemlig med til at sikre, at der er pollen og nektar til sommerfugle og bier på de rigtige tidspunkter af året.

Det behøver ikke at være svært, for selv i supermarkeder kan man i dag købe »vilde« frø og planter som knopurt og blåhat, der er et hit for den danske insektbestand.

Men selvfølgelig er der et catch: For når de vilde planter er blevet fremdyrket på et gartneri under langt gunstigere betingelser end i den fri natur, fører det til planter, der opfører sig helt anderledes end de oprindelige: De bliver større, højere og kraftigere og sætter flere blomster, der springer ud i en kortere periode.

Det er »monsterplanter« og »kraftkarle«, siger biolog Hans Henrik Bruun i denne artikel, hvor han også fortæller, hvorfor haveejere kan få sig lidt af en overraskelse, når de planter en blåhat fra supermarkedet ud i blomsterbedet.

Faktisk … viser et studie i PNAS, at planten trævlekrone blev 24 procent større og fik 34 procent flere blomster, når den blev dyrket i landbrug frem for at vokse frit.

3. Bekæmp dyr med dyr

Enhver haveejers skræk er at miste sine afgrøder, frugten af ens hårde slid, til et lille bæst af et skadedyr. Om det så er en lillebitte bladlus, en fed grøn larve eller en slimet dræbersnegl, der ødelægger det hele.

Forskere er i fuld gang med at finde nye måder at bekæmpe skadedyrene på, der kan erstatte sprøjtegift. Majken Eliasen skriver om deres søgen efter skadedyrenes ærkefjender, så biologisk bekæmpelse kan blive så effektiv som mulig.

I samme boldgade skriver Peter Harmsen om at bekæmpe dræbersnegle ved at genmodificere en parasit, der kan inficere dem.

Der er dog stadig et stykke vej endnu, før vi reelt står med det nye supervåben ved hånden.

Faktisk … har forskere fra Aarhus Universitet fundet en snyltehveps, der kan eliminere kløverhovedgnaveren.

Men som haveejer må man tro på fremtiden, for det giver slet ikke mening at lægge frø i jorden, hvis man ikke kan forestille sig de gyldne dage, der venter, når planten engang er vokset op og har båret frugt.

Så hvis De som jeg skal bruge Kristi himmelfartsferien på et tidsoptimistisk haveprojekt, ønsker jeg Dem lykke, held og tørvejr til foretagendet.

Nyhedsbrevet er tilbage om 14 dage, og De er som altid velkommen til at sende ris, ros og forslag til ideer@weekendavisen.dk.

Med venlig hilsen

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør