Efterprøvet. Over hele verden har regeringspartier lidt valgnederlag. Er det blevet en ulempe at sidde på magten, når valgklokken ringer?

Vælgerlussing til magten

2024 er et usædvanligt år i politik. Et opgørets år. Over hele verden har vælgere takket nej til deres regeringer. For første gang i historien har alle regeringspartier på valg i udviklede lande tabt stemmer. Det viser en opgørelse fra ParlGov og Financial Times. Samtidig er 2024 det år, hvor allerflest mennesker nogensinde er blevet sendt i stemmeboksen.

Den udvikling er bemærkelsesværdig. Man plejer nemlig i statskundskaben at tale om den siddende magts fordel – at det parti, der står i spidsen for landet, har større chance for at blive valgt end udfordreren. Men i år har regeringspartier i alt fra Storbritannien og Frankrig til Sydafrika og Indien og nu også USA mistet terræn hos vælgerne. Det rejser spørgsmålet: Er det tid til at genoverveje påstanden om den siddende magts fordel?

Andre læser også