Dobbeltmoral. Folk, der prædiker høj moral, men opfører sig tvivlsomt i det skjulte, opfattes som hyklere. Men hvad med dem, der opfører sig uetisk i deres offentlige liv, men gør gode gerninger privat?
Ufortjent aflad
For nogle år siden havnede næstformanden for Det Britiske Overhus i en noget penibel sag. Store fotos på forsiden af avisen The Sun viste ham iført orange BH, mens han sniffede kokain i tæt samvær med to prostituerede. Skandalen var helt forventeligt et scoop for den britiske tabloidpresse. Den engelske lord var etikansvarlig for Overhuset, men blev altså bag lukkede døre afsløret i en adfærd, der ikke levede op til forventningerne om gode manerer. Der var tale om en sag, der blev udlagt som et klart eksempel på hykleri.
Den slags sager findes der naturligvis rigtig mange af. Det, der typisk karakteriserer hyklerisk adfærd, er, at man udadtil gør sig til talsmand for bestemte moralske standarder, som det efterfølgende viser sig, at man selv langtfra lever op til i sit private liv. Hykleren prædiker ét, men gør det modsatte. Men virker det også den anden vej? Altså, kan man blive anset for hyklerisk, hvis man udadtil fremstår moralsk tvivlsom, mens man i privatregi faktisk handler ordentligt? Kort sagt, kan gode handlinger i nogle tilfælde også blive opfattet som hykleriske?
Del:
