I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Sprog er menneskets ting. En helt essentiel forskel på os og resten af dyreriget er vores evne til at producere generativt sprog: Vi formår at skabe et nærmest uendeligt antal sætninger og betydninger ud fra et relativt begrænset antal ord og regler.

Det, vi ved nu

Foto: Finbarr O'reilly, Scanpix
Foto: Finbarr O'reilly, Scanpix

Men ifølge biologer fra universitetet i Zurich sidder vores nære slægtninge, bonoboaberne, lidt længere fremme i kommunikationsbussen, end vi måske havde troet.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det er velkendt, at chimpanser kan kombinere flere forskellige kald – bare kun i såkaldt trivielle sammensætninger, hvor komposition og betydning altid er den samme, fortæller forskerne.

Men nu har man for første gang fundet sikker evidens for, at bonoboabernes kommunikation bryder denne fikserede syntaks, og at aberne kan »formulere« sig forskelligt alt efter situationen. Biologerne fulgte 30 bonoboer i fem måneder og optog over 1.000 forskellige kald. Herefter observerede de abernes adfærd i tiden lige efter kaldene, og ud fra lingvistiske sprogmodeller kunne kaldene inddeles efter deres mulige betydning.

På den baggrund konstaterer forskerne, at aberne kan kombinere forskellige enkeltkald og skabe nye betydninger. For eksempel blev »lyt til mig« og »jeg er ophidset« til betydningen: »Jeg er i knibe.« Opdagelsen er helt unik, siger biologerne.

Men …

Bonoboerne har ikke et reelt sprog, men de kommunikerer på en hidtil uset, avanceret måde, som har paralleller til det menneskelige sprog, og som beviser, at vores fælles forfædre bar på de evolutionære byggesten for kommunikativ syntaks.

Mette Juul Rasmussen

Science, 3. april