Følelseshistorie. Vores opfattelse af, hvad seksuel vold og voldtægt er, har ændret sig markant i de seneste år. Det har ikke bare flyttet grænserne for socialt acceptabel adfærd, men også ændret de følelsesmæssige erfaringer, der er knyttet til overgreb.
Traumer til tiden
Seksuel vold har fyldt meget i den offentlige samtale i de sidste godt fem år. MeToo-bevægelsen og debatten, der ledte op til vedtagelsen af samtykkeloven i december 2020, har været med til at skærpe vores opmærksomhed på, at seksuel vold er mere udbredt i Danmark, end de fleste af os har lyst til at tænke på.
Samtidig har debatterne rykket markant ved offentlighedens forståelse af, hvad seksuel vold og voldtægt egentlig er. Vi ved nu, at voldtægt ikke kun er en fremmed mands overgreb på en kvinde i en mørk gyde. At det også kan ske i en varm seng. Mellem venner og bekendte. Eller i et parforhold. Vi ved, at voldtægt ikke nødvendigvis involverer fysisk tvang, og at den krænkede part – hvis hun eller han er ved bevidsthed – ofte »fryser« snarere end at gøre aktiv fysisk modstand. At voldtægt ikke behøver at betyde fuldbyrdet samleje. At offeret efterfølgende kan føle trang til at normalisere hændelsen ved for eksempel at spise morgenmad sammen med gerningspersonen.
Del:
