Tidlig tvekamp

Sværdslag om hunners gunst kan gå mere end 400 millioner år tilbage. I et nyt studie anfører geologer fra amerikanske Bloomsburg University of Pennsylvania i USA og det britiske Natural History Museum, at en slægt af for længst uddøde trilobitter brugte deres iøjnefaldende horn til at bekæmpe hinanden.

Der er tale om den såkaldte Walliserops-trilobit, der siden sin opdagelse i Marokko i 2001 har været genstand for stor fascination. Der kendes fire arter af Walliserops, og de var alle udstyret med distinkte treforklignende horn.

Nogle eksperter vurderer, at hornene sandsynligvis har tjent som et afskrækkende forsvar, mens andre mener, at den fremstående gaffelstruktur har været nyttig, når trilobitten skulle æde.

Men nej, lyder det fra geologerne i et nyt studie, den takkede hovedbeklædning blev brugt som et våben i kamp mod rivaler.

Forskerne kom på sporet af deres hypotese, da de studerede et usædvanligt eksemplar af Walliserops med hele fire hornspidser. Undersøgelser af det hedengangne leddyr viser, at det var fuldvoksent, da det døde. Dermed er det ifølge geologerne usandsynligt, at hornet var afgørende for dyrenes fouragering, da det i så fald næppe ville have levet så længe.

Forskerne finder desuden, at Walliserops’ horn i høj grad ligner det, man finder hos hanner af den japanske næsehornsbille Trypoxylus dichotomus, der bruger det til at vælte rivaler omkuld, når de gør kur til hunner.

Det er vanskeligt at kønsbestemme fossile trilobitter, men ligheden med billernes horn får geologerne til at tro, at det formentlig var hannerne, der bar den spidse udvækst.

PNAS, 17. januar
The New York Times, 17. januar