Klumme. Ny bog undersøger, hvordan etniske minoritetsfamilier tager sig af de ældre for at undgå plejehjem.
Svigermors hjemmehjælper
Ifølge den amerikanske forsker Cheryl Mattingly er enhver familie i krise et »moralsk laboratorium«. For kriser kalder på handling – som for eksempel når gamle forældre, der ellers har klaret sig selv, bliver syge og får brug for hjælp. Så står de nære og kære pludselig med ukendte udfordringer – og hvem gør så hvad?
Jeg har selv været der, da min 79-årige mors kræft vendte tilbage, og det pludselig gik hastigt ned ad bakke. Hun var alene, så min bror og jeg – og kommunen – måtte træde til. Det gik ret gnidningsfrit. Min bror blev chauffør til undersøgelserne, og jeg endte på to måneders plejeorlov for at være hos hende i den sidste tid. Vores familiekrises »moralske laboratorium« fik således et kort, fredsommeligt forløb og sluttede med endnu et stilfærdigt dødsfald i den danske velfærdsstat. I andre familier fylder omsorgen for gamle og syge dog langt mere – og udspiller sig over længere tid. Hvordan det kan se ud i etniske minoritetsfamilier, har jeg og kolleger fra Aarhus Universitet undersøgt. Og det udgiver vi en bog om i næste uge.
Del: