Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kun universitetsstuderende og politikere er endnu ikke vendt tilbage fra sommerferien, og i denne uge slutter hvileperioden også for førstnævnte. Men igen i år får færre privilegiet at betræde videnskabens hellige haller, grundet en politisk aftale fra 2023, der reducerer antallet af studiepladser. Det betyder mere kamp om pladserne og et højere gennemsnit for at komme ind på de populære studier. 

Men er karaktergennemsnittet den bedste måde at optage studerende på? Det ser denne uges udgave af Under lup nærmere på.

1. Den stabile indsats

De fleste, der har gået i skole, har nok på et tidspunkt hørt, at en karakter »bare er et tal«. Lige så mange ved også, at det ikke passer. Størstedelen af alle studerende optages på danske universiteter gennem deres karaktergennemsnit fra gymnasiet – men selv et gennemsnit er ikke »bare et gennemsnit«. Der er nemlig stor forskel på, hvordan en person med syv i snit, der udelukkende har syvtaller på karakterbladet fra gymnasiet, klarer sig på arbejdsmarkedet, sammenlignet med en klassekammerat, der også har syv i snit, men hvis karakterblad overvejende svinger mellem 12- og totaller. Det viser en stor dansk undersøgelse, som jeg for nylig beskrev i denne artikel.

Personer med lav spændvidde i deres karakterer klarer sig nemlig bedre end dem, der excellerer i få fag og er dårlige til andre. De får både højere løn og har en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet – uanset hvilket studie de er kommet ind på. Forskerne peger på, at karakterbladet dermed formentlig fortæller mere om elevens personlighedstræk end tidligere antaget, og at den viden bør starte en diskussion om måden, universiteterne optager elever på.

Faktisk … viser undersøgelsen også, at personer med få udsving på karakterbladet har mindre risiko for at blive skilt og større sandsynlighed for at have været gift i mere end seks år.

2. De mest motiverede

Det er ikke første gang, at et studie har rejst debatten om, hvordan universiteter optager studerende. Tidligere på året slog andre danske forskere et slag for, at flere universiteter bør optage gennem kvote 2, som man kan læse i denne artikel af min kollega Anders Boas. Mens studerende, der ansøger gennem kvote 1, blot skal fremvise deres eksamensbevis, kræver kvote 2 en motiveret ansøgning, en test eller et interview. 

Forskerne taler for kvote 2, da disse ansøgere har større sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen sammenlignet med kvote 1-ansøgere med samme gennemsnit. Årsagen kan skyldes, at det er mere besværligt at søge kvote 2, og derfor er det formentlig kun de studerende, der virkelig ønsker at komme ind, som ansøger. Til sammenligning kræver det blot et par klik at søge kvote 1.

Faktisk … peger forskerne på, at det har store konsekvenser for kvote 2-ansøgere, hvis de ikke kommer ind på drømmestudiet. Kvote 1-ansøgere tager ofte blot en anden uddannelse, men sandsynligheden for, at kvote 2-ansøgere gennemfører en anden videregående uddannelse efter et afslag, er væsentligt mindre.

3. Den internationale effekt

Hvis man alligevel ikke er kommet ind på sit drømmestudie, er der måske hjælp at hente. Mange job kræver nemlig ikke én bestemt uddannelse, og derfor kan studier, der minder om hinanden, give nogenlunde samme muligheder på arbejdsmarkedet, og der er mange måder at booste karrieremulighederne allerede under uddannelsen. Mange får et studierelevant job, men endnu vigtigere er det at komme ud i verden. Undersøgelser viser nemlig, at studerende, der har været på udveksling, både får bedre løn og har større jobsikkerhed efter endt uddannelse sammenlignet med de klassekammerater, der er blevet hjemme. Det kan De læse mere om i denne artikel.

Faktisk … er antallet af studerende, der tager på udveksling, faldet drastisk efter corona, hvor kun 15 procent af alle universitetsstuderende valgte at rejse ud i verden i forbindelse med deres studie i 2023.

Danske universiteter er nogle af de eneste i verden, der fokuserer så meget på karaktergennemsnit. Amerikanske og britiske universiteter kræver motiverede ansøgninger og afholder samtaler med deres ansøgere, og mange asiatiske universiteter optager på baggrund af en adgangsprøve. Samtlige modeller er blevet kritiseret; de vestlige universiteter for deres manglende transparens og de asiatiske for, at én dårlig dag kan ødelægge en teenagers fremtid. Den perfekte model er således ikke opfundet endnu og bliver det nok heller aldrig.