Mange unge oplever i disse uger, at deres karaktergennemsnit fra gymnasiet får en afgørende betydning for deres fremtid. Få decimaler kan afgøre, om de kan blive jordemoder eller læge, softwareingeniør eller datamatiker. Men karakterbladet afslører meget mere om de unges fremtidsudsigter end blot deres uddannelsesmuligheder. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet, hvor to forskere har kortlagt livsbanerne for mere end 78.000 danskere i en periode på 20 år gennem data fra Danmarks Statistik.

Resultaterne viser, at spændvidden af karaktererne har meget større betydning for elevernes karriere, lønindkomst og privatliv, end man skulle tro. Personer, der dimitterer fra samme gymnasiale uddannelse med samme snit, kan altså ikke forvente lige muligheder, siger ph.d.-stipendiat ved Økonomisk Institut Asbjørn Juul Petersen, der sammen med postdoc ved Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA) Jacob Richard Strabo står bag studiet: