#FCKPT. Aldrig har så mange »hacktivister« lagt så mange hjemmesider ned. Angrebene mod Rusland fra blandt andre Anonymous larmer, driller og forstyrrer. Men cyberkrig er det ikke.

Stop, eller jeg koder

Det er lige før, man hepper på dem. De lyssky cyberpirater sejlende under flaget Anonymous, der hævder, at de har ændret destinationen på Putins luksusyacht til helvede, skrevet »Putin is a d*ckhead« på elbilladestanderes skærme, fået 1.500 russiske regeringshjemmesider til at gå i sort og afspillet ukrainsk musik og vist krigsvideoer på russiske tv-stationer. Man forestiller sig horder af drenge på grænsen til mænd klikkende og kodende sig gennem ru-hjemmesider, indtil de braser. En pro-Putin avis i dag, en kommunikationssatellit i morgen og måske et kraftværk i overmorgen? Men det er blændværk.

Anonymous er ikke en farlig hackermilits, men derimod det mest kendte symbol på fænomenet hacktivisme. Det er en sammentrækning af hacking og aktivisme og dækker over brugen af cyberaktiviteter til at opnå politiske og sociale, ofte antiautoritære, mål.

guve
(f. 1983) er cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik. Gunvers store interesse er fysik, astronomi og videnskabshistorie, men hun anlægger også gerne en videnskabsvinkel på aktuelle samfundsforhold. Hun er forfatter til bogen Fjerne kloder og medforfatter til en række andre populærvidenskabelige bøger.

Andre læser også