Standhaftige København

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Klimaforandringer gør det mere og mere risikabelt at bo tæt ved kysten – havudsigten er måske flot, men bebyggelserne er sårbare over for trusler som et stigende havniveau, erosion og hyppigere oversvømmelser.

Derfor kan det give mening at rykke længere ind i landet. Over 40 procent af verdens befolkning bor inden for 100 kilometer fra kysten, og et nyt studie i Nature Climate Change bruger satellitdata om nattelys til at undersøge, om de kystnære bebyggelser har rykket sig.

Forskere fra Københavns Universitet har bidraget til forskningsprojektet, der bruger data om 1.071 kystregioner i 155 lande. Resultaterne viser, at 56 procent af kystregionerne har trukket sig længere ind i landet i perioden fra 1992 til 2019.

Det, vi ved nu

Men der er også 16 procent, der tværtimod er rykket tættere på vandet, og til dem hører København. 28 procent af regionerne er stabile i perioden.

Den københavnske forkærlighed for kysten passer ind i et større mønster, hvor det særligt er mellemindkomstlande, der trækker sig væk fra kysten. De har ressourcer nok til at flytte folk væk fra risikoområder, men er ikke så rige, at de kan investere i diger og lignende tiltag for at beskytte bebyggelserne. Fattigere lande – særligt i Afrika og Asien – bliver derimod ved med at søge mod kysterne, fordi de har brug for de økonomiske muligheder, der er forbundet med dem, mens rigere lande – som Danmark – føler sig trygge ved, at der er råd til at sikre sig mod truslerne.

Men …

Forskerne fremhæver selv, at studiet har den svaghed, at satellitbilleder af nattelys måske ikke indfanger alle beboelser og økonomisk aktivitet i dele af verden, hvor der er begrænset elektricitet. 

Københavns Universitet, 26. november