Alzheimer og andre former for demens er en voksende sundhedstrussel, først og fremmest fordi vi bliver langt ældre end tidligere generationer. I alt 57 millioner lider af demenssygdomme på globalt plan ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO.

Også herhjemme er der fokus på problemet. Omkring 8.000 danskere rammes af demens årligt, og Mette Frederiksen bebudede i sin nytårstale, at hendes regering i løbet af 2026 vil fremlægge en ny demensplan.