Fremskridt. Nutidens 80-årige har lavere demensrisiko end tidligere generationer. Det viser nyt studie.
Hjernen holder længere
Glemte minder, fjerne blikke, tøvende samtaler. Verden over får flere og flere personer diagnosen demens, og eksperter estimerer, at antallet af demensramte vil være næsten tredoblet i 2050. I Holland findes en hel by kun tilegnet folk med demens, i Sydkorea og Japan er der »hukommelsescafeer«, hvor baristaerne lider af demens, og i Danmark afsatte regeringen sidste år 44 millioner kroner i den nye sundhedsreform til demensområdet.
Men nu kan forskere fra University of Queensland i Australien komme med en god nyhed. For selvom antallet af personer med demens stiger, ser det ud til, at ældre får sygdommen senere i livet end tidligere generationer. Det viser et nyt studie, hvor forskere har undersøgt forekomster af demens i de årgange, der er født mellem 1890 og 1943.
Del:



