Forskere har fundet genetiske rester af spedalskhed i både mennesker og egern, der stammer fra to middelalderudgravninger omkring byen Winchester i Sydengland. Opdagelsen indikerer, at sygdommen blandt andet blev spredt som følge af udbredt handel med egern.

Spedalskhed er en af de ældste kendte infektionssygdomme hos mennesker og kan spores tilbage til antikken. Sygdommen kan give nerveskader, misdannelser og føre til tab af lugte- og synssans og skyldes altovervejende bakterien Mycobacterium leprae. Den kan i dag behandles effektivt med antibiotika, men findes imidlertid stadig i omkring 120 lande verden over. Ifølge WHO registreres cirka 200.000 nye tilfælde hvert år.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Længe lød den gængse opfattelse, at spedalskhed udelukkende smittede blandt mennesker. Først i 1970erne stod det klart, at også bæltedyr er smittebærere. For få år siden blev egern føjet til den korte liste.

I 2017 kunne forskere fra britiske University of Cambridge beskrive, hvordan mennesker i middelalderens England, Danmark og Sverige bar på stammer af spedalskhed, der ligner dem, som findes i egern i dag. Det affødte en teori om, at spedalskhed i middelalderen blev spredt gennem handel med egernskind.

Forskere har fundet genetiske rester af spedalskhed i både mennesker og egern, hvilket indikerer, at sygdommen i middelalderen blev spredt som følge af udbredt handel med egern. Arkivfoto: Daniel Leal, Scanpix
Forskere har fundet genetiske rester af spedalskhed i både mennesker og egern, hvilket indikerer, at sygdommen i middelalderen blev spredt som følge af udbredt handel med egern. Arkivfoto: Daniel Leal, Scanpix

Teorien vinder yderligere styrke med det nye studie. Her har forskerne fundet stort set identiske stammer af spedalskhed i henholdsvis tre mennesker og et egern, der levede i og omkring Winchester for henholdsvis 600 til 900 år siden og 900 til 1.000 år siden.

Forskerne fokuserede på Winchester, fordi der her blev handlet ivrigt med egern – både som kæledyr og skind – og fordi der desuden lå et spedalskhedshospital i byen.

I det nye studie påviser genetikere og arkæologer fra University of Leicester i Storbritannien og schweiziske Universität Basel, at stammerne hos henholdsvis mennesker og egern er så tæt beslægtet, at det tyder på smitte parterne imellem.

Forskerne kan på nuværende tidspunkt ikke sige, om det var egern, der smittede mennesker, eller om det var den anden vej rundt.

Current Biology, 3. maj

The Guardian, 3. maj