Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Jeg har altid haft et godt sovehjerte. Som barn ville jeg giftes med min dyne, og da mine egne børn var små, kunne jeg godt stå op om natten for at trøste et barn og lægge mig til at sove videre igen uden problemer. Evnen til at sove fra larm og bekymringer er nok min stærkeste survival skill.

Men jeg er muligvis ved at blive en sjældenhed. Mange sover dårligt eller ville i hvert fald ønske, at de kunne sove bedre. For nylig skrev Peter Harmsen om et studie, der viser, at hver anden dansker mellem 15 og 45 år oplever søvnbesvær. Der er da også en enorm interesse for praktiske fif til at optimere timerne på langs: mundtape, søvndyssende te, specialsyede puder og tyngdedyner, særlige spise- eller fastevaner og selvfølgelig: ingen telefon i sengen.

Men hvorfor ikke bare ty til videnskaben? Her kommer tre forskningsbaserede indsigter om søvnens rige, og hvad der påvirker den natlige hvile.

1. Forklædt som søvn

Hvordan har du sovet i nat? Det lyder nok som et let spørgsmål at svare på, men det er det ikke altid. Der kan nemlig være stor forskel på de søvnløses egne beskrivelser og resultaterne af en søvnundersøgelse på en klinik. Mens de plagede selv føler, at de ikke fik lukket et øje, viser testen, at de sov det meste af natten.

Hvordan hænger det sammen? Xenia Heurlin udforsker den »paradoksale søvnløshed« i denne artikel, der også røber, hvor mismatchet opstår.

Faktisk … er søvn og vågen tilstand ikke så adskilt, som man kunne tro. Patienter kan have små opvågninger eller vågen aktivitet i hjernen, mens de viser tegn på søvn.

2. Til søvnen os skiller

Forskning tyder på, at den objektive søvnkvalitet forværres, når man deler seng med en partner. Der er simpelthen flere forstyrrelser i løbet af natten, når der ligger en anden og vender og drejer sig – og måske endda snorker – ved siden af. Men kan et parforhold godt holde til, at man sover hver for sig?

Det undersøger Mads Justesen, der selv er rykket ud af dobbeltsengen. Læs om søvnskilsmissens mange facetter og få argumenterne for og imod at sove sammen.

Faktisk … sover hver tredje amerikaner i et andet rum end deres partner ifølge en undersøgelse fra 2023.

3. Morgenfrisk som en neandertaler

A-mennesker trives med at stå tidligt op og gå tidligt i seng, og den rytme tjener dem godt: Ifølge forskningen lever de længere og tjener flere penge end B-mennesker, der sover længe om morgenen og holder sig vågne til ud på natten.

Men det er ikke morgenfriskheden i sig selv, der giver A-mennesker en fordel, argumenterer forskere. Det er derimod, at deres indre ur er mere fleksibelt og bedre i stand til at tilpasse sig, når dagene skifter længde. Den evne kan føres tilbage til nedarvet dna fra neandertalerne, skriver Frida Piekut i denne artikel om de genetiske forskelle på A- og B-mennesker.

Faktisk … påvirkes menneskets døgnrytme af mange ting – sollys, motion og socialisering for eksempel. Men der er også en medfødt biologisk komponent, som forskere mener står for 40-50 procent.

Det var alt for denne gang. Hvis De selv er en af dem, der sjældent sover som en sten, kan jeg berolige med, at det måske slet ikke er så vigtigt. Ifølge et studie, der har undersøgt helbred og sovevaner hos mennesker i 20 lande, er søvnbehov ikke en universel biologisk størrelse, og søvnforskere siger, at vi ikke behøver bekymre os så meget om at få sovet nok.

Om 14 dage er nyhedsbrevet tilbage igen, og indtil da er De mere end velkommen til at sende ris, ros og forslag til ideer@weekendavisen.dk. Alle kan i øvrigt tilmelde sig nyhedsbrevet her.

De bedste hilsner

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør