For 5.000 år siden blev vores forfædre ramt af en mystisk pest. Pesten, som har fået navnet LNBA, spredte sig over både Europa og Asien og hærgede i cirka 3.000 år. LNBA er en tidlig variant af pestbakterien Yersinia pestis, som blandt andet udviklede sig til den sorte død. Det er fortsat uvist, hvordan LNBA opstod, hvorfor den forsvandt, og hvor mange der blev smittet og døde. Men nu er et internationalt forskerhold bestående af forskere fra Max Planck Institute for Infection Biology, Harvard University, University of Arkansas, Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology og Seoul National University måske kommet det første spørgsmål nærmere. I hvert fald har de fundet spor af den tidlige pestvariant i et 4.000 år gammelt får udgravet på en russisk steppe.

kort nyt pest får stepper
kort nyt pest får stepper Unknown

Allerede i slutningen af bondestenalderen begyndte mennesket at holde husdyr, herunder får, og det kan være en af årsagerne til den første smitte med LNBA, mener arkæologerne. De fleste kendte infektionssygdomme kommer fra virusser og bakterier fra dyr, og de er opstået, efter at mennesket begyndte at holde dyrehold.

Under lup

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den

En genetisk analyse af fåret viser, at typen af LNBA var næsten identisk med den pestbakterie, menneskene blev ramt af. Samtidig kan den genetiske analyse udelukke, at pesten har spredt sig gennem loppebid, som det eksempelvis var tilfældet med den sorte død. Det kan derfor tyde på, at får er blevet smittet af vilde dyr, og at de derefter har videregivet pesten til mennesket. Det skyldes, at fårene græssede på store arealer, hvor de formentlig var i kontakt med flere vilde dyr end menneskene. Det er endnu uvist, hvilket dyr der oprindeligt bar på bakterien, der udløste LNBA.

Cell, 11. august