Kort nyt. Neandertalerne levede ikke af mammutbøffer alene. Nyt studie peger på, at de også mæskede sig i maddiker.
Slimet stenalderdiæt
Billedet af neandertaleren som gryntende storvildtjægere, der levende på en diæt af ren mammutbøf, skal måske justeres lidt. Ifølge biologiske antropologer fra Purdue University i Indiana ser det nemlig ud til, at fortidsmennesket også havde smag for saftige maddiker – måske som en naturlig del af kosten, når kødet begyndte at rådne.
Tidligere analyser af isotoper – forskellige former af grundstoffer – i gamle knoglerester har fået forskerne til at tro, at neandertalerne var ekstreme kødspisere. De havde nemlig et særdeles højt indhold af særlige nitrogen-15-isotoper, som man typisk finder i knogler fra rovdyr. Men denne teori har været kritiseret, da man finder samme isotopforhold hos de senere Homo sapiens, som umuligt kan have levet af magert kød alene – de ville simpelthen dø af proteinforgiftning. Rester af neandertalernes tandsten har også vist tegn på, at planter har været en del af kosten. Men hvorfor så de høje nitrogental?
For at finde svaret undersøgte forskerne døde kroppe på den særlige body farm ved University of Tennessee, hvor det er muligt at følge forrådnelsen af menneskelige kadavere. Her kunne de følge, hvordan kødets nitrogenindhold steg i takt med, at ligene gik i forrådnelse, men overraskende var stigningen endnu mere markant hos de maddiker, som levede af at æde det døde kød.
I tidsskriftet Science Advances foreslår antropologerne derfor, at de høje isotopmålinger hos neandertalerne ikke skyldes en diæt, der udelukkende indeholdt kød, men at de knasede løs på de maddiker, der kravlede rundt i middagsbøfferne.
Del:
