Klumme. Den danske modeuge er tilbage, og alt er umiddelbart ved det gamle: Nye kollektioner kappes om opmærksomheden, mens tendenserne fra sidste sæson toner ud. Men i horisonten lurer et opgør med branchens nådesløse rytme.
Slå hjulet i stykker
I den forgangne uge er den danske modeuge løbet af stablen, og for første gang i lang tid er hallerne i både Øksnehallens messe »Revolver« og Bella Centrets »CIFF« fyldt med messestande og handlende, byen er fuld af events og shows, og yderst velklædte mennesker indtager byens hoteller og gadebillede. Modeugen er kort sagt tilbage og ligner på overfladen sig selv. Men hvorfor har vi overhovedet modeuger, hvorfor ligger de to gange om året, og hvad er formålet med dem? Hvilken slags tøjkultur er modeugen udtryk for, og hvad har det med grøn omstilling at gøre?
Siden midten af 1800-tallet er vores vestlige modeforståelse skrevet ind i forståelsen af »det nye«, særligt det som kom fra Paris, der hurtigt blev sæsondrevet, sådan at der blev introduceret nye kollektioner og trends to gange om året nemlig efterår/vinter og forår/sommer. Det, som i dag i modebranchens kodesprog hedder A/W (Autumn/Winter) og S/S (Spring/Summer). Det er det årshjul, der til stadighed driver modebranchen, og som er fundament for de to årlige modeuger, hvor virksomhederne præsenterer deres to hovedkollektioner til indkøbere fra butikker i ind- og udland.
Del:
