Skjult bevidsthed

Det lyder som et sandt mareridt: hjerneskadede patienter, der ligger i koma på hospitalet, men som bag det lammede ydre er mere eller mindre vågne. De sanser verden omkring sig, men kan ikke give udtryk for det. De er ved skjult bevidsthed.

Medicinsk kendes fænomenet som cognitive motor dissociation og er først for alvor kommet i forskernes søgelys i de senere årtier. I dag lyder det, at cirka 15 procent af alle intensivpatienter med bevidsthedssvækkelse er ved skjult bevidsthed – i hvert fald i perioder.

Bevidsthedssvækkelse er en samlebetegnelse for tre bevidsthedsniveauer efter svær hjerneskade: koma, vegetativ tilstand og minimalt bevidsthedsniveau.

Kort fortalt er en komapatient helt bevidstløs og åbner ikke øjnene, mens en person i vegetativ tilstand kan have korte faser med søvn og vågenhed med åbne og lukkede øjne. Patienter med minimalt bevidsthedsniveau kan muligvis følge simple opfordringer og kommunikere meget begrænset via tale eller bevægelse i perioder.

I 2019 kunne hjerneforskere med amerikanske Columbia University i spidsen imidlertid konkludere, at 15 procent af 104 patienter med bevidsthedssvækkelse var ved skjult bevidsthed.

Tallet hviler på videnskabelige undersøgelser, hvor bevidsthedssvækkede patienters hjerneaktivitet måles ved hjælp af såkaldt funktionel MR-scanning og elektroencefalografi (EEG). Førstnævnte måler aktivitet indirekte gennem hjernens blodgennemstrømning, mens sidstnævnte måler hjernens elektriske aktivitet direkte via elektroder.

Nu viser det hidtil største studie på området, at andelen af patienter med skjult bevidsthed kan være endnu større. Neurologer anført af Weill Cornell Medicine i USA har undersøgt 353 personer med svær hjerneskade og bevidsthedssvækkelse, der alle undergik enten den ene eller begge de førnævnte hjernescanninger.

241 af de medvirkende var ude af stand til at reagere på verbale kommandoer, som da forskerne bad dem om at stikke tommelfingeren i vejret. De blev betegnet som ikkeresponsive. De øvrige 112 patienter kunne godt følge forskernes instrukser og blev betegnet som responsive.

Efterfølgende blev alle patienterne under scanningerne bedt om kortvarigt at forestille sig, at de udførte forskellige aktiviteter såsom at spille tennis eller gå omkring i deres hjem.

Hos personer uden bevidsthedssvækkelse fremkalder sådanne tankeøvelser tydelige mønstre i hjernen, som kan identificeres ved hjælp af de to scanningsmetoder.

Og nu bliver det for alvor interessant: Under scanningerne af de 353 patienter kunne forskerne måle de samme distinkte mønstre som hos ikkebevidsthedssvækkede personer hos 25 procent af den ikkeresponsive gruppe og 38 procent af den responsive gruppe.

Samlet set ser andelen af bevidsthedssvækkede personer med skjult bevidsthed ud til at være større end hidtil antaget, lyder konklusionen.

New England Journal of Medicine, 14. august

Nature.com, 14. august