ᛁᛞᛁᛒᛖᚱᚢᚷ. Arkæologer i Norge har fundet verdens måske ældste runesten, og nu skal forskerne i gang med at tyde, hvad der står på den. Er Idiberug en mystisk kvinde – eller bare et vrøvleord?

Sensationelt volapyk

Omtrent hver måned bliver der fundet en ny runeinskription, og hvert femte-ottende år bliver der fundet en ny runesten; men det sker kun et par gange i en generation, at et runefund er så sensationelt, at nyheden bliver bragt i medier verden over. Det skete dog for nylig, da Kulturhistorisk Museum i Oslo offentliggjorde, at arkæologer har fundet verdens måske ældste runesten ved Tyrifjorden.

»Svingerudstenen,« som den hedder, er da også helt speciel af rigtig mange årsager. Det centrale er dateringen; normalt kan man ikke naturvidenskabeligt datere på en runesten, fordi man i så fald ville finde alderen på stenen og ikke på inskriptionen. Men Svingerudstenen lå i en grav, hvor der også var organisk materiale, og det kunne man datere på – og derfor anslår man nu, at stenen er fra mellem år 1 og 250 e.Kr.

Andre læser også