Den stadig stigende udledning af drivhusgasser kan inden længe skabe pladsmangel for den voksende skare af satellitter, der farer rundt om kloden og leverer internet, gps, vejrmålinger og meget andet.

I et nyt studie beskriver rumforskere fra Massachusetts Institute of Technology i USA og britiske University of Birmingham, hvordan voksende koncentrationer af CO₂ og andre drivhusgasser får Jordens øvre atmosfære til at trække sig sammen. Forklaringen lyder, at klimagasser, der ophobes i den nedre del af atmosfæren og her skaber den famøse drivhuseffekt ved at holde på varmen, også hiver varme ud af den øvre atmosfære, der derfor bliver køligere. Denne nedkøling får med tiden den øvre atmosfære til at skrumpe.

Set fra menneskets perspektiv er udviklingen kritisk i den del af atmosfæren, der kaldes termosfæren, altså det atmosfæriske lag i højden 85 til 1000 kilometer over havoverfladen. Det er her, Den Internationale Rumstation og langt størstedelen af alverdens satellitter befinder sig.

Problemet er, at sammentrækningen mindsker den kraft, hvormed termosfæren trækker i udtjente satellitter og alskens rumskrot, så materialerne bevæger sig nedad i atmosfæren, hvor de brænder op. Det vil betyde, at stadig mere rumskrot ophobes i termosfæren i længere tid, i takt med at flere og flere satellitter sendes i kredsløb. Ifølge Det Europæiske Rumagentur, ESA, drøner 11.100 fungerende satellitter i skrivende stund rundt om Jorden. I de kommende år har Elon Musk og SpaceX alene planer om at opsende op til 42.000 Starlink-satellitter.

Satellitpladsen kan i fremtiden blive trang, lyder advarslen i nyt videnskabeligt studie. Arkivfoto: Dado Ruvic, Scanpix
Satellitpladsen kan i fremtiden blive trang, lyder advarslen i nyt videnskabeligt studie. Arkivfoto: Dado Ruvic, Scanpix

Men pladsen kan altså blive trang, lyder advarslen i det nye studie. Her har forskerne gennemført en række simulationer af drivhusgasudledningens påvirkning af termosfæren. I et worst case scenario, hvor den globale opvarmning stiger med omkring fire grader mod slutningen af indeværende århundrede, lyder det, at antallet af satellitter, der kan bevæge sig sikkert rundt i de mest populære dele af termosfæren, kan falde med 50 til 66 procent sammenlignet med år 2000.

Nature Sustainability, 10. marts

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.