Forskerklummen. Hvad skete der egentlig, da Rasmus Paludan brændte koraner af i Sverige, og voldelige optøjer fulgte? To rapporter opsamler erfaringer fra politi og muslimske menigheder.
Religiøs aktivering
»Dårlig omtale er bedre end ingen omtale,« skulle Simon Spies angiveligt have sagt. Og leverede dermed et indtjeningsdygtigt motto for mangen et reklamebureau. I 2019 så det ud, som om den taktik virkede for den yderste højrefløj af dansk islampolitik. Stram Kurs blev opstillingsberettiget efter de voldsomme uroligheder på Nørrebro, hvor vrede muslimske københavnere reagerede nøjagtigt, som partistifteren ønskede det.
Modus operandi kender de fleste. Koraner ildspåsættes, baconflettes, rundkastes og behandles generelt respektløst og destruktivt. Gerne ledsaget af spottende ord om profeten Muhammed. Med andre ord blasfemi som politik og vice versa. Mange af os tolkede den succesfulde underskriftsindsamling, der kræves for opstillingsberettigelse, som en protest mod hærværket og volden – så kunne de lære det! Men Spies’ motto virkede dog ikke på den lange bane. Partiet kom ikke ind i Folketinget.


