I løbet af de seneste år er flere fag og personer inden for human- og samfundsvidenskaberne blevet beskyldt for at bedrive politisk farvet forskning. I den forbindelse kan det undre, at dansk statskundskab i det store og hele er undsluppet anklager om forskeraktivisme. Årsagen er først fremmest Erik Rasmussen, som var fagets grundlægger. Han var den første danske professor i statskundskab. Fra 1959 og et kvart århundrede frem var han en ledende kraft på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor mange af fagets senere udøvere på andre af landets højere læreanstalter er uddannet. Erik Rasmussens prægning af faget skete ikke mindst via den videnskabelige værdirelativisme, som indebærer, at man ikke videnskabeligt kan begrunde normative udsagn.

Erik Rasmussen lagde stor vægt på videnskabsteorien, og han anså det for umuligt at dyrke politologi »på universitetsniveau« uden den. Ifølge professor Kasper Lippert-Rasmussen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, der har skrevet en bog om Erik Rasmussens forskning, er den videnskabelige værdirelativisme nok hans mest blivende bidrag til dansk statskundskab. Begrebet fremlægges i den udbredte lærebog Komparativ politik 1-2, men Rasmussens indflydelse beroede sig ikke kun på det skrevne, men i lige så høj grad på hans egen status og tilstedeværelse.