Præsidentvalg under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Velkommen til Weekendavisens nye videnskabelige nyhedsbrev Under lup, hvor vi kaster et videnskabeligt blik på små og store spørgsmål i tiden. I dag skal det handle om et af de større.

Det virker måske ikke så oplagt at søge mod videnskaben for at forstå Donald Trumps greb om de amerikanske vælgere. For Donald Trump kan jo ikke lide forskere, og de kan ikke lide ham – da Trump var præsident, stækkede han sundhedsmyndigheder og forskningsinstitutioner, han ignorerede eksperternes råd under pandemien og rullede tiltag mod klimaforandringer tilbage. Så da han stillede op mod Joe Biden, brød flere store tidsskrifter årtiers tradition for politisk neutralitet for at undgå fire Trump-år mere.

Ofte udlægges Trumps succes også sådan, at han opfanger stemninger og behov i det amerikanske vælgerhav, som etablerede institutioner, deriblandt forskere, enten overser eller bevidst ignorerer.

Alligevel vil jeg påstå, at videnskaben kan bidrage til at dissekere nattens begivenhed og indgå i forsøget på at forstå, hvad der egentlig afgjorde valget.

Så her kommer tre videnskabelige tilgange til Donald Trump, Kamala Harris og den forhistorie, der kan have præget amerikanernes syn på dem begge.

Trumps vinderformel

Man kan nogle gange få det indtryk, at fronterne i USA er tegnet så hårdt op, at man med et enkelt blik på en forbipasserende på gaden kan gætte, hvem vedkommende stemmer på. For de unge hvide mænd holder jo med Donald Trump, mens kvinder og minoriteter støtter Kamala Harris, ikke? Helt så enkelt er det ikke, skriver Anders Boas.

I et studie tester forskere, hvor meget man kan forudsige om en vælgers beslutning ud fra demografiske træk som køn, alder og etnicitet. Det er forbavsende lidt.

Helt ny forskning fremhæver i stedet betydningen af kandidaternes politiske forslag. Studiet undersøger Donald Trumps valgsejr i 2016, og det viser, at vælgerne i slutningen af valgkampen var langt bedre til at nævne et politisk forslag fra Trump end fra Hillary Clinton, som ville gøre deres liv bedre. Måske er det samme tilfældet i år.

Faktisk … rammer forskernes model kun rigtigt 63-64 procent af gangene, når den skal gætte en vælgers stemmeadfærd ud fra demografiske data.

Kamala Harris’ glasloft

Er det bare umuligt for en sort kvinde at blive valgt som USAs præsident? Xenia Heiberg Heurlin skriver om et stort metastudie, der undersøger vælgernes fordomme, og det finder ingen evidens for, at vælgere diskriminerer politikere, der tilhører en etnisk minoritet. Når det gælder køn, så er tilhængere af Demokraterne mere positivt stemt over for kvindelige kandidater, mens republikanske vælgere faktisk ser ud til at foretrække mænd over kvinder.

Kunne Kamala Harris til gengæld have haft en fordel i netop at kunne mobilisere kvinderne – ikke kun på basis af sit køn, men også med afsæt i politiske mærkesager som fri abort?

Siden højesteret forkastede den forfatningssikrede ret til abort i USA, så delstaterne selv kan fastsætte regler, har holdningen til abort fået stigende betydning for vælgerne. Ph.d.-studerende Søren Frank Etzerodt skriver om sin egen forskning, der viser, at abort er blevet et politikområde, der for alvor er med til at afgøre præsidentvalg.

Faktisk … har vælgere i Montana i nat stemt for at sikre retten til abort, men samtidig har over 58 procent ifølge New York Times’ seneste tal stemt på Donald Trump.

Amerikanernes forhistorie

Havde det været danskerne, der skulle vælge mellem Donald Trump og Kamala Harris, ville Harris have vundet stort – kun fire procent ville stemme på Trump ifølge en måling fra EuropeElects. Så hvad er det med de amerikanere, der til tider gør dem så svære at forstå?

En del af svaret skal måske findes langt tilbage i USAs historie og de mange europæere, der udvandrede til Nordamerika fra midten af 1800-tallet og til omkring 1920. En fjerdedel af de skandinaviske befolkninger drog afsted, og det var ikke tilfældigt, hvem der købte billet til atlanterhavsdamperne: Det gjorde individualisterne, mens de fællesskabsorienterede blev hjemme. Det afdækker en dansk ph.d.-afhandling, som Anders Boas skrev om i 2019, og det fik betydning for både Skandinavien og USA. Vi blev mere homogene og kunne bygge den nordiske samfundsmodel på tillid, mens USA omvendt fik et ordentligt tilskud enspændere, der var klar til at sætte spørgsmålstegn ved fastlåste strukturer, bryde med den gamle verden og tænke nyt.

Faktisk … var det omkring ti procent af danskerne, der forlod landet, mens det var helt op mod 35 procent af Norges befolkning, der søgte over Atlanten.

I håb om at have kastet lidt lys over et par af de spørgsmål, De måske funderer over ved udsigten til et gensyn med Donald Trump som præsident, vil jeg nu slutte af med en opfordring til at dele dette nyhedsbrev med venner og bekendte. For selvom amerikanernes næste præsident ikke lytter til videnskaben, kan vi andre godt gøre det alligevel.

Vi ses i indbakken om 14 dage – ris, ros og forslag til emner skal De være mere end velkommen til at sende til ideer@weekendavisen.dk.

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør