Macho. Uropatruljen blev kendt for sin hårdhændede fremfærd, men bag det barske image gemte der sig svære dilemmaer og en form for medmenneskelighed.
Politiets brutale skraldemænd

Uropatruljen havde ofte et tæt forhold til de narkomaner, som de omgikkes dagligt. Her er der arrangeret en fodboldkamp mellem urobetjente og narkomaner, der er tørlagt. Foto: Politimuseet Politimuseet/Ritzau Scanpix
Selvom det er 25 år siden, at Uropatruljen blev nedlagt, kaster den stadig lange skygger. Afdelingen er uden sammenligning dansk politihistories mest omstridte politienhed, kendt for sin machokultur og kontroversielle tilgang til politiarbejdet, og den har siden sin oprettelse i 1960erne formået at sætte sig dybe spor i både politihistorien, samfundsdebatten og kulturhistorien – senest i fiktionsserien Slangedræber, der omhandler den hedengangne civilklædte politienheds arbejde på Vesterbro.
Uropatruljen blev skabt som svar på en række samfundsforandringer, der for alvor satte de gængse normer og værdier under pres – og dette skulle også medvirke til at give afdelingen et særligt image i offentligheden, som politiets »hårde hunde«, der ryddede op i den moderne hovedstads forfaldne brokvarterer.
Del:


