Plast på hjernen

Der er mikroskopiske plasticpartikler overalt, og de bittesmå fragmenter ophobes i stigende grad i vores kroppe. Mikro- og nanoplast på størrelse med bakterier og molekyler er fundet i en række menneskelige organer, blandt andet hjernen, nyrerne og leveren, ligesom det er påvist i blod, sæd, moderkager og knoglemarv.

Siden masseproduktionen af plastic for alvor tog fart i 1950erne, har det fleksible materiale spredt sig til snart sagt alle afkroge af planeten. Med spredningen følger plast i mikro- og nanostørrelse, der drysser fra bildæk, gummisko, tekstiler og et hav af andre plastbaserede produkter.

Udviklingen lader sig tilsyneladende tydeligt aflæse i den menneskelige hjerne, hvor der ifølge et nyt videnskabeligt studie findes stadig mere mikro- og nanoplast.

I studiet har et internationalt forskerhold anført af University of New Mexico kigget nærmere på vævsprøver fra hjerner, levere og nyrer fra 52 afdøde personer fra netop New Mexico i USA. 28 af de afdøde mistede livet i 2016, mens de resterende 24 døde i 2024.

Studiet viser blandt andet, at mediankoncentrationen af mikro- og nanoplast i de undersøgte hjerner voksede med cirka 50 procent fra 2016 til 2024. Forskerne fandt også mere plast i de undersøgte levere og nyrer, men her var stigningen mindre udtalt.

Forskerne finder også, at koncentrationen af mikroplast er signifikant højere i prøver fra de 12 undersøgte hjerner, der tilhørte personer diagnosticeret med demens. Det beviser dog ikke, at plast i hjernen øger risikoen for at udvikle demens. Mere sandsynligt er det, at demens gør hjernen mere modtagelig for de mikroskopiske plastdele, fordi blod-hjerne-barrieren, der adskiller hjernevævet fra blodet, fungerer mindre godt hos personer med demens.

I det hele taget er det endnu uklart, om mikro- og nanoplast udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Forskerne bag det nye studie efterlyser flere store studier på området.

Nature Medicine, 3. februar