Hovedtraumer. Danske praktiserende læger møder flere patienter med langvarige hjernerystelser end for ti år siden, viser en rundspørge. Vores hjerner har fået sværere ved at hele, vurderer flere eksperter.
Overbelastede hjerner
Gid, man var en spætte. Så kunne man hamre hovedet ind i hårdt træ flere tusinde gange om dagen og stadig fungere optimalt. Sådan er det ikke for mennesker. Og forskningen viser, at risikoen for demens, depression og selvmord stiger, når den bløde menneskehjerne kastes mod kraniets inderside, og vi får en hjernerystelse. En hjernerystelse rimer også dårligt på et job i videnssamfundet anno 2018. Og eksperter vurderer, at vores hjerner får sværere ved at komme sig, i takt med at samfundet bliver mere mentalt krævende.
Anders Beich er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin. Da Weekendavisen beder ham om et interview om sagen, sender han to spørgsmål ud i et Facebook-netværk med flere hundrede praktiserende læger, der er spredt ud over Danmark. Han spørger lægerne, om flere patienter henvender sig med hjernerystelser end for ti år siden. Og om patienterne har flere langvarige funktionsnedsættelser end for ti år siden.
Del: