Opskriften på succes

I slutningen af september udgav forskningsinstituttet VIVE en ny rapport om danske børns »science-kapital« – et begreb, der forsøger at kvantificere børns fornemmelse for natur og teknologi.

Rapporten konkluderer blandt andet, at der er »en stærk sammenhæng mellem det hjemlige miljø og børn og unges science-kapital«. For eksempel viser tallene, at børn, som går på museum med deres forældre, scorer højt.

Som forælder er det fristende at læse det som en opskrift på succes: Vil man styrke sit barns naturvidenskabelige begavelse, er det en god idé at tage det med på museum.

Men man skal ikke lade sig narre: Det, der ligner en effekt af forældrenes valg, kan lige så godt være et spørgsmål om genetik.

TAG FOR EKSEMPEL ET STUDIE om betydningen af fædres adfærd, som forskere fra University of Leeds publicerede for få uger siden.

I studiet konkluderer forskerne, at fædre, der bruger tid på strukturerede aktiviteter med deres børn – læser højt for dem eller tager dem med på museum, for eksempel – styrker børnenes kognitive og sproglige udvikling. Forskerne kalder det »en unik og vigtig effekt«.

Men det holder ikke, påpeger videnskabsskribent Stuart Richie: »Jeg er ked af at sige det,« skrev han på det sociale medie X i sidste uge, »men her er endnu et opdragelsesstudie, som ikke tager højde for genetik, hvilket gør resultaterne tæt på ubrugelige«.

Det er nemlig ikke tilfældigt, hvilke fædre der ofte læser højt for deres børn, understreger Richie. Det er for eksempel meget sandsynligt, at fædre, der er mere intelligente end gennemsnittet, er mere tilbøjelige til at læse højt for deres børn – og at det er den genetiske arv, ikke højtlæsningen, der giver barnet en fordel i livet.

Børns dna kan ligefrem påvirke forældrenes adfærd. I et nyt studie viser den danske sociolog Asta Breinholt fra RUC, at børns gener er afgørende for, hvor ofte deres forældre læser højt for dem: Det er altså i høj grad børnenes interesse for bøger, der får forældrene til at læse mere højt.

AT GENER HAR EN afgørende betydning for, hvordan vi klarer os i livet, er ikke nogen ny erkendelse. Det er vist gang på gang ved hjælp af såkaldte tvillingestudier, hvor man sammenligner tveæggede og enæggede tvillingers livsbane.

Alligevel sker det igen og igen, at observerede sammenhænge mellem forældres adfærd og børns succes bliver serveret som gode råd: Spil Mozart for det ufødte barn, og øg hendes IQ. Prop reolen med bøger, og skab en superlæser.

Hvis den slags ikke er baseret på kontrollerede eksperimenter, hvor vores genetiske tilbøjeligheder er sat ud af spillet, kan man med fordel se bort fra dem og gøre, som man har lyst til. Uanset om det er at tage ungerne med på Experimentarium eller at snuppe en tur i svømmehallen.