I det tidlige moderne medielandskab var grænserne mellem nyheder, sandheder og holdninger flydende. Det er de også i dag, men dengang gjorde man sig store anstrengelser for at opretholde en adskillelse, som vi i dag nok ville mene er lidt kunstig. Dertil kom en problematisering af selve nyhedsforbruget. Siden de første trykte avisers fremkomst tidligt i 1600-tallet havde bekymrede stemmer blandt både magthavere og avislæsere over det meste af Europa diskuteret nyhedsefterspørgsel som et samfundsproblem.

Også dansk-norske avislæsere havde tidligt udtrykt skepsis over for trykte nyheder og især pålideligheden af indholdet i aviserne, efter at de første dansksprogede aviser i 1660erne begyndte at dukke op. I samtidige skrifter talte man om en upassende nyhedshunger, der bredte sig i befolkningen. Dertil kom, at det ikke altid var nemt at definere et tilnærmelsesvis objektivt nyhedskriterie.