I løbet af de fire hektiske år, Donald Trump besad præsidentposten i USA, mæskede de fleste medier sig i den ene saftige historie efter den anden om den kontroversielle mand i Det Hvide Hus. Men ikke Seymour Hersh. Han havde efter eget udsagn bedre ting at tage sig til end at gå efter en så lavthængende frugt som Trump. Det har været kendetegnende for Hersh i det meste af hans karriere, at han har vandret ad ellers ubetrådte stier. Og han virker ganske tilfreds med sin rolle som outsider, eftersom han kan tale i endeløse strømme om, hvad der er galt med etablerede medier.

Selvom Hersh har rundet de 84, er han omtrent så utrættelig og stædig, som han altid har været. Med næsten seks årtiers journalistisk erfaring har han set en del, og han er ikke tilfreds med sin branches udvikling, for nu at sige det mildt. I sin erindringsroman Reporter fra 2018 kalder Hersh sig selv en overlevende fra journalistikkens guldalder. Dengang man ikke skulle konkurrere med en konstant nyhedsstrøm, og papiraviserne bugnede af penge.