Nej til antropocæn

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Geologer inddeler Jordens historie i forskellige tidsaldre, som de fastlægger ved at studere jordlag med særlige kendetegn. De geologiske perioder varer i tusinder eller millioner af år, og vi lever nu i perioden holocæn, der begyndte for 11.700 år siden med afslutningen af den seneste istid.

Tilbage i 2000 foreslog den hollandske nobelprismodtager Paul Crutzen imidlertid, at mennesket efterhånden havde sat så mange aftryk på kloden, at man skulle indføre en ny geologisk periode, som efter Crutzens mening passende kunne kaldes for antropocæn.

Siden har geologerne argumenteret både for og imod forslaget, som også beskrevet her i avisen (»Menneskets tidsalder«, Ideer, 7. november 2019). I 2009 nedsatte Den Internationale Union for de Geologiske Videnskaber (IUGS) en arbejdsgruppe for at gennemgå argumenterne, og i oktober sidste år besluttede gruppen omsider at anbefale, at man indførte antropocæn som en ny geologisk tidsalder, som skulle begynde i 1952. 

Årstallet var valgt, fordi det markerer den første sprængning af en brintbombe, hvorfra nedfald kan registreres mange steder på Jorden.

Det, vi ved nu

Men til stor overraskelse for både arbejdsgruppen og for mange forskere besluttede IUGSs underkommissionen for kvartær stratigrafi på et møde 4. marts i år at afvise forslaget.

Hovedargumentet var, at det ikke gav mening at indføre en menneskeskabt geologisk periode i midten af 1900-tallet, når mennesket har påvirket sine omgivelser i titusinder af år. Dermed har det lange udsigter, at mennesket kan få en geologisk æra opkaldt efter sig.

Men ...

Tilhængerne af forslaget har dog ikke tænkt sig at give op, og de mener, at det er nødvendigt at understrege, at menneskelige aktiviteter påvirker kloden globalt, hvad kommissionen heller ikke afviser. I mellemtiden er anvendelsen af udtrykket antropocæn dog blevet meget udbredt især i samfundsvidenskab og humaniora. Men altså ikke i geologien.

The Conversation, 5. marts