Døgninstitution. I Grønland anbringes rekordmange børn uden for hjemmet, og de får ofte kun sparsom viden om deres situation. Det viser ny forskning.
Når børnene ikke bliver hørt

Foto: Oscar Scott Carl
Flyet letter fra den nordgrønlandske by Upernavik i november 2001. Propellerne fra Dash-7-maskinen brummer tungt, mens byen forsvinder under skyerne. Sofie Thomassen er 12 år. Ved siden af hende sidder hendes lillesøster og lillebror. De har pakket deres liv i et par tasker og kufferter – det vigtigste, det, der kunne være med. Foran dem ligger en rejse på omkring 1.000 kilometer. Bag dem ligger et hjem præget af vold, misbrug og en mor med alvorlig psykisk sygdom. Og en far, der kort forinden har taget sit eget liv.
Sofie ved ikke, at hun er på vej væk i fire år. Hun ved bare, at hun er bange.
Del:


