Falsificeret. Evolution udspringer af helt tilfældige mutationer, lyder en videnskabelig grundpræmis. Men måske er mutationerne slet ikke så vilkårlige endda.

Mutationer med mening

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I over 100 år har der været konsensus i den biologiske videnskab om den grundlæggende proces, der lå til grund for evolutionen af alt levende. Mutationer af arvematerialet skete helt tilfældigt, men selvom ændringer i generne foregik »blindt«, ramte nogle af dem alligevel plet og gjorde de organismer, som nød godt af mutationerne, mere levedygtige under de givne forhold. Det gav dem en større chance end konkurrerende organismer for at leve længe nok til, at de kunne blive kønsmodne og lade deres mere effektive gener gå videre. På den måde sørgede naturlig udvælgelse for, at de organismer, der klarede sig bedst under de eksisterende betingelser, efterhånden kom til at dominere.

Det er ikke tilfældigt, hvor mutationer opstår, viser ny forskning. Her ses Anopheles quadrimaculatus. Arkivfoto: U.S. Centers for Disease Control, Scanpix
Det er ikke tilfældigt, hvor mutationer opstår, viser ny forskning. Her ses Anopheles quadrimaculatus. Arkivfoto: U.S. Centers for Disease Control, Scanpix

Det, vi ved nu

Men som tidligeMutationer med viljere beskrevet her i avisen, så er mutationerne måske ikke så tilfældige, som vi har troet. Forskere fra Israel og Ghana har udviklet en metode til at observere individuelle mutationer, mens de sker naturligt, og med brug af denne metode har de set nærmere på mutationer i APOL1-genet, som beskytter mennesket mod afrikansk sovesyge. Det er en parasitsygdom, der overføres gennem bid af tsetsefluen og fører til hjernebetændelse og død, hvis den ikke behandles i tide. Tsetsefluen lever i tropisk Afrika, så det er en god idé at være beskyttet fra naturens hånd, hvis man bor dér. Og det er præcis, hvad der sker: De pågældende gavnlige mutationer i APOL1-genet forekommer hyppigere i tropisk Afrika end andre steder, hvilket altså tyder på, at mutationerne ikke er tilfældige. Forskerne har tidligere konstateret en lignende sammenhæng bag mutationer, der beskytter mod malaria.

Men …

Noget kunne tyde på, at der er et kompliceret samspil på færde mellem arv og miljø, som ikke indfanges af traditionel biologi. Men præcis hvilken mekanisme der ligger til grund, er endnu uvist.

PNAS, 25. august 2025

peha
(f. 1968) bringer Det Fjerne Østen nærmere som Weekendavisens Asienkorrespondent. Ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk. Taler og læser kinesisk og japansk. Har som journalist i Østasien bl.a. for AFP, Bloomberg og Financial Times i de seneste 30 år rapporteret fra samtlige kinesiske provinser og alle regionens lande, inklusive Nordkorea. Forfatter til ni bøger udgivet på dansk, engelsk, kinesisk og rumænsk, herunder New York Times-bestselleren Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze og senest Grønland i krig: Spillet om Arktis 1939-45.

Andre læser også