Mønter og magtbalance

Penge får kloden til at rotere. I hvert fald har betalingsmidler fyldt godt i verdensbilledet, siden man i det antikke Grækenland omkring år 650 før vor tidsregning fik nok af fysiske byttehandler og begyndte at bruge guldmønter.

Sølvmønter erstattede siden guldet, og store arkæologiske fund af sølvmønter fra det angelsaksiske England har vist tegn på en opblomstring af Nordeuropas handel i årene 660 til 750 efter vor tidsregning. I årtier undrede eksperter sig over, hvor sølvet i de angelsaksiske mønter kom fra, men nu har et forskerteam fra universiteterne i Cambridge, Oxford og Amsterdam sandsynligvis løst mysteriet.

Ved hjælp af ny laserteknik har man analyseret sølvmønternes indhold af blandt andet guld og grundstoffet bismut. Blandingen danner en unik profil – en slags fingeraftryk, som angiver sølvets oprindelse.

Det viser sig overraskende, at periodens senest daterede mønter var slået i sølv, der oprindeligt var udvundet i byen Melle i det vestlige Frankrig.

Ifølge forskerne kan fundet af fransk sølv i England bidrage til en ny forståelse af det gamle Nordeuropas delikate diplomatiske forbindelser. Englands daværende kong Offa af Mercia var mindre magtfuld end Frankrigs regent Karl den Store, men England forblev alligevel uden for Frankrigs kontrol.

Man ved, der var spændinger imellem de to konger, som aktivt diskuterede både politik og handel og samtidig opretholdt en fælles forstillelse af lighed. Forskerne beskriver deres opdagelse som et element i den dynamik, der har eksisteret mellem England og Frankrig gennem århundreder.

Antiquity, 9. april