»Det er 1183, og vi er barbarer! Hvor bliver det tydeligt nu. Åh mine grislinge, vi er krigens kilde: ikke historiens kræfter, ikke tiderne, ikke retfærdigheden, ej heller manglen på den, ikke sager, ikke religion, ikke tanker, ikke forskelle i styreform, ikke noget som helst andet. Vi er dræberne. Vi avler krige.« Sådan siger Eleonora af Aquitanien (1122-1204) anakronistisk til sine krigeriske sønner i skuespillet Løve ved vintertide (The Lion in Winter) fra 1968.

Historisk var hun en af de mest magtfulde kvinder i Middelalderen, og sandt er det, at ambitiøse fyrstesønner var en konstant destabiliserende faktor i Middelalderens Europa. Det er passende, at Eleonora i replikken også selv tager et ansvar på sig, for det var ved at være ambitiøse på deres sønners vegne, at dronninger i Middelalderen havde deres bedste muligheder for at udøve magt.