Milde vilde bjørne

Menneskelig aktivitet har i årtusinder påvirket natur og dyreliv. Ny italiensk forskning understreger nu, at menneskelig påvirkning også kan forme en arts adfærd. De italienske Apennin-bjørne, en lille og isoleret bestand af brune bamser i det centrale Italien, er blevet mindre aggressive og har udviklet en mindre kropsstørrelse sammenlignet med andre europæiske og nordamerikanske brune bjørne.

Apennin-bjørnene, på latin Ursus arctos marsicanus, har levet tæt på mennesker i tusindvis af år, mens skovrydning og stigende menneskelig befolkning har bidraget til bestandens isolation og tilbagegang. Populationsforskning tyder på, at bjørnene adskilte sig fra andre europæiske bjørne for 2-3.000 år siden og siden har levet isoleret i bjergene.

Italienske evolutionsbiologer fra University of Ferrara undersøgte bjørnenes genom og sammenlignede det med genomet fra andre brune bjørne. Resultaterne viste ikke kun lavere genetisk diversitet og højere indavl, men også genetiske markører for reduceret aggressivitet. Biologerne mener, at menneskets selektive fjernelse af de mest aggressive bjørne har fremmet evolutionen af en mere fredelig bestand.

Ifølge forskerne viser studiet, hvordan menneskelig indblanding både kan være årsag til tilbagegang og genetisk udtynding af dyrearter og samtidig fremme udviklingen af træk, der reducerer konflikter mellem mennesker og dyr. Dette kan på længere sigt skabe større chancer for bestandens overlevelse og bidrage til en mere fredelig sameksistens mellem mennesker og vilde dyr.

Molecular Biology and Evolution, 15. december